|
|
Chateau Gourran Cadillac Côtes de Bordeaux Grand Rèserve 2009
v/køb af 2 fl. kr. 110,- pr. fl.
Dansk eget vinslot
Ung, medium kraftig, behageligt krydret. En flot tør rødvin med god saftig tæt bærfrugt.
Velegnet til kraftige retter af f.eks grillet oksekød. Vinen har potentiale til henlæggelse i 3 til 5 år eller iltes på karaffel 1 - 2 timer - serveres let kølig ved 18 grader.
En flot karakterfuld Bordeaux vin allerede nu og lang mere "behagelig og drikkevenlig saftig" end mange andre Bordeaux vine, der ofte har en mere agressiv tannin..
Anmeldelser:
BT sølv 5 ud af 5 ***** i vinavisen
Historie bag Chateau Gourran
Château Gourran blev opført i sin nuværende arkitektur i 1773, som på dette tidspunkt var ejet af Baronen af Capian. Vinproduktionen på Château Gourran går tilbage i tiden før 1855.
Chateau Gourran har været ejet af Kaare Thal-Jantzen fra 1989 til 2007 og i dag produceres vinene af det danskejede selskab SCEA Vignoble Gourran under ledelse af Tine og Peter Find Andersen.
I 2007 blev produktionsbygningen totalt renoveret og der er etableret et moderne gæringsrum med ståltanke.
Vinproduktionen ledes af ønologen Christine Chaminade, der har betinget sig, at vi arbejder med kvalitet i alle processer.
2008 er det første høstår i regi af SCEA Vignoble Gourran.
Formål:
At producerer vine af høj kvalitet, af druer fra Chateau Gourrans planter, gennem kendskab, erfaring, moderne udstyr og omhyggeligt arbejde.
At anerkende bæredygtige produktionsmetoder og stræber mod at anvende disse indenfor de begrænsninger, som stilles af Appelation Cotes de Bordeaux.
Følgende medarbejdere er tilknyttet Chateau Gourran:
Christine Chaminade Produktionsleder, leder af planteavl og ønolog
Gaëtan Peyron Kældermester
Jean-Jacques Chatrix Planteavler
Tine Malle Andersen Medejer og bestyrelsesmedlem
Peter Find Andersen Medejer og direktør
Château Gourran producerer kvalitetsrødvin i AOC Côtes de Bordeaux på 6,5 hektar vinmarker. Druetyperne omfatter Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Petit verdot. Der fremstilles 42.000 flasker pr. År.
|
|