Plaisir de Merle 2007 - Petit Verdot

Pris: DKK 119,95Tilføj til indkøbskurv
Plaisir de Merle 2007 - Petit Verdot
Varenummer: 1914
 

Plaisir de Merle 2007, Sydafrika

Petit Verdot

Denne vin er lidt usædvanligt lavet på Petit Verdot-druen. Druen er sandsynligvis ældre end Cabernet Sauvignon i Bordeaux, men dens oprindelse er uklar. Der er optegnelser over den i det 18. århundrede, men dens egenskaber tyder på at den oprindeligt kommer fra langt varmere himmelstrøg, idet druerne modnes meget sent.  Det er muligt, at romerne bragte den med til Frankrig, da de rykkede ind i landet fra Middelhavet. Petit Verdot ( den lille grønne ) anvendes meget sjældent som enkeltdrue, men oftere som ”krydderi” sammen med andre. Derfor har den helt optimale forhold i Sydafrika.

Plaisir de Merle´s historie går helt tilbage til 1688, hvor en ung Huguenot, Charles Marias, udvandrede fra Frankrig og slog sig ned i området Groot Drakenstein ved foden af Drakenstein bjergene i Cape provinsen. Her grundlagde han vingården, som har et areal på ca. 1.000 ha., hvoraf ca. 360 ha. er beplantet med vin. Med et fantastisk team og penge nok i ryggen satte man sig for, at lave en af verdens bedste vine og anlægge en af verdens smukkeste kældre i et af verdens absolut smukkeste områder. Dette er lykkedes til fulde, da vinene både kvalitets- og udstyrsmæssigt er nogle af verdens absolut flotteste.

Vinen har en flot mørkerød, næsten lilla, farve, delikat og let krydret bouquet med noter af cedertræ og vanille samt en ualmindelig fyldig og blød smag. Tilpas tanninindhold samt en lang vedvarende eftersmag. Der er tale om en virkelig specialitet.
 
Vinen er særdeles velegnet til vildt, rødt kød samt diverse oste. Plaisir de Merle vil udvikle sig til en endnu større vin ved yderligere lagring 5-8 år.


Din indkøbskurv

Antal varer: 0
0,00
Fragt:
0,00

Login

http://favoritvin.dk/pl/Smag_på_Italien_76.aspx
favorit vin • Skanderborgvej 18-24 • 8000 Århus C • E-mail: mail@favoritvin.dk • Tlf.: 2844 6603 • CVR: 17 55 53 40