Ch. Padarnac Pauillac
Slotsaftappet
Frankrig
Drue: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc
Årgang: 2006
Denne vin kommer fra firmaet Yvon Mau, der leverer aromatiske, intense, men samtidig bløde kvalitetsvine fra Bordeaux. Det er resultatet af den entusiasme og know-how, der er videregivet fra generation til generation i firmaet Yvon Mau. Det er i dag den samme entusiasme og lyst til at opleve noget, der driver Jean-Christophe Mau, den ældste i femte generation. Takket være familiens know-how forsyner han verden med vine, der er produceret med lige dele respekt for jorden, druesorternes individuelle karakteristika og årgangenes forskellighed, men han har samtidig forstået at give vinene sit helt eget personlige præg.
Denne vin er produceret af 1/3 Cabernet Sauvignon, 1/3 Merlot og 1/3 Cabernet Franc druer, der er dyrket i Pauillac, som er en del af Bordeaux området i Frankrig.
Vinen har været lagret på egetræsfade og for at bibeholde så megen saft, kraft og koncentration er vinen ikke filtreret.
Det er en stilfuld rødvin med dyb rubinrød farve, elegant bouquet, frugtrig og let krydret smag samt en lang og behagelig eftersmag.
Den er særdeles velegnet til røde bøffer, steaks, lammekød samt modne oste.
Denne velafbalancerede og harmoniske vin kan med velbehag drikkes nu og de næste par år.
Yvon Mau
Frankrig
Det var i 1897 - efter en lokal "commissionaire" gik fallit - at Aristide Mau gik ind i vinbranchen. I 1914 blev han indkaldt til den franske hær og derfor bad han sin eneste søn, 14-årige Yvon Mau, om at forlade skolen og erstatte ham under krigen. Da alle hestene var beslaglagt af hæren, måtte Yvon rejse rundt i hele Entre-Deux-Mers vinregionen på cykel - derfor firmaets nuværende væltepeter-logo. Aristide Maus første vinmarker i Entre-Deux-Mers regionen blev Ch. Ducla i landsbyen Saint Exupéry. Han overtog Ch. Ducla i 1920 - dengang rådede slottet over ca. 20 ha., i dag råder slottet over ca. 85 ha.
I 1921 giftede Yvon Mau sig med Marguerite Dugay, som straks passede ind i det efterhånden velstrukturerede foretagende. Hun fungerede både som bogholder, maskinskriver og telefonist samtidig med at hun var kendt for sine utrolige middagsborde, der altid var en sand kulinarisk oplevelse. Kunder kom fra nær og fjern for at få hendes berømte opskrifter - det var sådan Marguerite Maus opskriftsbog startede. Aristide Mau døde i 1945. 1945 var også året, hvor Yvon og Marguerites eneste søn, Michel Mau, gik med i vinfirmaet. I lang tid var han sin fars højre hånd og i 1970 overtog han firmaet.
I 1971 var det så Jean-François Maus tur til at komme med i firmaet - Michel og Josette Maus ældste søn. Jean-François Mau havde en perfekt forståelse for moderne forretninger og han udviklede salget af vin på flaske, som hans far havde påbegyndt. I 1980'erne udviklede han eksporten af mærkevarer i personlige flasker - den mest berømte eksisterer stadig: Cellier Yvecourt.
I 1986 besluttede Jean-François Maus bror, Jean-Pierre Mau, at gå med i familiefirmaet. Jean-Pierre var mere tiltrukket af dyrkningen af jorden, og han besluttede derfor at overtage den daglige ledelse af Ch. Duclas 85 ha. vinmarker i Entre-Deux-Mers.
Michel Mau trak sig tilbage i 1987 og overlod ledelsen af familiefirmaet til sin søn, Jean-François Mau. Jean-François Maus søn, Jean-Christophe Mau, er den femte generation i Mau familien. Han har siden købet af Ch. Preuillac i 1998 stået for denne ejendom. Derudover har han stået for markedsføringen af de førende Yvon Mau produkter i hele verden.
Firmaet Yvon Mau leverer i dag aromatiske, intense, men samtidig bløde kvalitetsvine fra Bordeaux. Det er resultatet af den entusiasme og know-how, der er videregivet fra generation til generation. Det er i dag den samme entusiasme og lyst til at opleve noget, der driver Jean-Christophe Mau, den ældste i femte generation. Takket være familiens know-how forsyner han verden med vine, der er produceret med lige dele respekt for jorden, druesorternes individuelle karakteristika og årgangenes forskellighed, men han har samtidig forstået at give vinene sit helt eget personlige præg.