Castello Banfi 2003
Brunello di Montalcino
Denne vin kommer fra det italienske vinhus Castello Banfi, som er beliggende i Toscana. Castello Banfi er absolut et af Italiens førende og mest prestigefyldte vinhuse. Castello Banfi blev ved VinItaly 2010 kåret som "Bedste italienske vineri" - det var tolvte gang på sytten år, at Castello Banfi løb med denne flotte titel!
Vinen er produceret af 100% Sangiovese Brunello druer og har været lagret i 2 år på egetræsfade, hvorefter den er lagret på flaske i 8-12 måneder inden frigivelsen.
Den har en intens rubinrød farve og en pragtfuld bouquet med noter af tobak, blommer og kirsebær samt et strejf af læder. Vinen har en fyldig, men samtidig fløjlsblød smag, silkebløde tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.
Det er en fyldig vin, der passer perfekt til rødt kød, vildt, kraftige retter samt stærkere oste.
Vinen kan med velbehag drikkes nu, men den er også velegnet til yderligere henlægning.
Kåret til "GODT KØB" i BT
90 ud af 100 points i Wine Spectator Insider
Castello Banfi
Den italienske vingård, Castello Banfi, der er beliggende nær Montalcino i Toscana, råder ialt over ca. 3.000 ha. Vingården blev grundlagt i 1984 og der er i dag beplantet ca. 1.000 ha. med vin. Derudover råder vingården over et af Europas mest avancerede wineries samt en fæstning fra det 11. århundrede, der er indrettet som luksusrestaurant.
Castello Banfi ejes af de to amerikanske brødre, John og Harry Mariani. De to har gjort det til deres livs opgave, at lære folk over hele verden at værdsætte kvalitetsvine. I 1972 besluttede de, at de selv ville starte en vingård i Toscana, som skulle producere de fineste italienske vine. Sammen med den berømte oenolog, Ezio Rivella, har de opnået en enorm succes i både Italien og resten af verden. De tre tilsammen udgør drivkraften bag vingårdens udvikling.
Vingården er i dag særdeles velkendt for, at producere gode vine af meget høj kvalitet. Dette har Castello Banfi tydeligt bevist, idet man 3 år i træk har vundet den fornemme top-præmie på VinItaly, der i dag er en af verdens mest anerkendte vinsmagningskonkurrencer. Hele vinsmagningen foregår som blindsmagning, og stemmerne er hemmelige under hele afstemningen. I 1996 vandt Castello Banfi på VinItaly 2 sølvmedaljer, 1 bronzemedalje samt top-præmien Premio Gran VinItaly for at have opnået den højeste sammenlagte score.
Castello Banfi blev i 2009 udnævnt som "Bedste internationale vindestination" af det velkendte amerikanske forretnings- og finansmagasin Forbes.
For yderligere informationer besøg www.castellobanfi.com