http://www.favoritvin.dk

Aberlour a´bunadh 60,5%

Førpris:  DKK 499,00Pris: DKK 450,00Tilføj til indkøbskurv
Aberlour a´bunadh 60,5%
Varenummer: 1971
 
Aberlour a´bunadh
60,5%


Aberlour er gælisk og betyder "Den pludrende bæks mund", og whisky´en har fået dette navn, da destilleriet er bygget ved siden af bækken Lour. Destilleriet blev bygget i 1879 af James Flemming, hvis motto var "Let the deed show" og med det mente han, at produktet bør tale for sig selv, og ikke tages for hverken mere eller mindre end hvad det er. Motto´et står trykt på Aberlour´s etiketter, som en forpligtelse for efterkommerne, hvilket produktet stadig lever fuldt ud op til.

Aberlour er blevet præmieret, som den bedste malt whisky med guldmedalje ved The International Wine and Spirit Competition i 1986, 1990, 1996, 1998 og 1999 samt tildelt Pot Still trofæet ved den samme konkurrence i 1986 0g 1990. Dette er en unik præstation, idet kun Aberlour har vundet så mange guldmedaljer og Pot Still trofæer.

Speyside er kendt, som det klassiske område for fremstilling af malt whisky, og for at have det bedste vand. Vandet til Aberlour tappes fra St. Drostan´s Well, der har fået sit navn efter St. Drostan, der døbte de lokale ved kilden omkring år 700.

Råvarerne til Aberlour ( byg, tørv og vand ) er nøje udvalgt af The Master Distiller for, at sikre en kontinuerlig og høj kvalitet.

Aberlour a´bunadh betyder bogstavelig talt oprindelse, og er en hyldest til whisky´ens forfædre og især James Flemming. Det er en såkaldt Single Cask Strenght Malt Whisky, hvor whisky´en tappes direkte på flasker fra specielt udvalgte sherryfade. Hele aftapningsprocessen holdes så simpel som muligt, uden moderne filtrering eller uden at fortynde den med vand ( deraf den høje alkoholprocent på 60,5% ).

Resultatet er en mørkgylden whisky med intense frugtige aromaer, og en nærmest tyk konsistens med en sirupsagtig sødme. En lang, varm og krydret eftersmag afslutter denne specielle whiskyoplevelse.

Aberlour a´bunadh leveres i en speciel flaske, der er magen til de apoteksflasker, der ofte blev brugt i 1800-tallet til at hente whisky i. Da whisky´en ikke er filtreret kan det forekomme, at den bliver lidt uklar - især når der tilsættes vand. Dette påvirken på ingen måde smagen, men blot illustrerer hvorledes whisky var for mere end 100 år siden. 

En spændende whisky der skal opleves og ikke mindst smages!

Relaterede produkter

Din indkøbskurv

Antal varer: 0
0,00
Fragt:
0,00

Login

http://favoritvin.dk/pl/Smag_på_Italien_76.aspx
favorit vin • Skanderborgvej 18-24 • 8000 Århus C • E-mail: mail@favoritvin.dk • Tlf.: 2844 6603 • CVR: 17 55 53 40