http://www.favoritvin.dk

Anderledes og alternative salater til f.eks. andebryst & svinekam  
 
Til 4 personer

Grønkålssalat med æbler

2-3  udkernede, fintsnittede æbler ( Cox Orange eller Ingrid Marie )
3 dl. hakket grønkål ( frisk )
1 lille fintsnittet rødløg
Kerner af 1 granatæble

Dressing:
1 spsk. grov dijonsennep
2 spsk. olie
1 spsk. lys vineddike - evt. hvid balsamico
salt & peber
35 gr. valnøddekerner

Bland alle ingredienser til salaten. Rør dressingen sammen, smag den godt til og bland den omhyggeligt med salaten. der drysses med valnøddekerner og serveres.

Rødkålssalat
m/ Amarena Fabbri & ristede valnødder

6oo gr. rødkål
100 gr. valnødder
100 gr. Amarena Fabbri kirsebær
½ tsk. stødt anis
2½ spsk. vineddike
1 spsk. god olivenolie
2 spsk. saft fra Amarena Fabbri kirsebærrene
Salt & peber

Snit rødkålen fint. Rist valnødderne på en ør varm pande i et par minutter. Si saften fra kirsebærerne og hak dem fint. Bland alle ingredienserne undtagen nødderne og smag salaten til med saften.. Lige inden serveringen pyntes salaten med nødder og hele Amarena kirsebær.


Syltede valnødder til bl.a. blåskimmelost, dessert etc.

6 personer

4 dl. portvin
1 stang kanel
4 sps. rørsukker
200 gr. flotte valnøddekerner

Blancher valnødderne - dvs. giv dem et kort opkog - 3 gange i kogende vand. Lad dem dryppe godt af.

Bring portvin langsomt i kog sammen med kanelstang og sukker og lad det koge ind til det halve. Vend de blancherede valnøddekerner i og giv dem et kort opkog. Lad det afkøle helt.

Hæld på skoldede, tætsluttende glas. De syltede valnødder er perfekte til blåskimmelost, dryppet med lidt af lagen.

Rigtig god fornøjelse!

Din indkøbskurv

Antal varer: 0
0,00
Fragt:
0,00

Din indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

favorit vin • Skanderborgvej 18-24 • 8000 Århus C • E-mail: mail@favoritvin.dk • Tlf.: 2844 6603 • CVR: 17 55 53 40