http://www.favoritvin.dk

Lakseroulade

10 æg
200 gr. pikantost
300 gr. ferskrøget laks
50 gr. helbladet frossen spinat

Æggene piskes og fordels på et stykke smurt bagepapir. Den optøede spinat fordels og "æggestanden" bages ved 180 gr. i ca. 20 min. til den er fast. Osten fordels og smøres ud på æggestanden mens den stadig er lun. Laksen lægges på æggestanden og herefter rulles rouladen stramt. Sæt rouladen på køl. Derefter skærer man hveranden på skrå, således man får små tårne...

Rouladen kan med fordel laves 1-2 dage inden brug.

Hertil rogncreme:

1/4 l. piskefløde blandes med saften fra ½ citron eller lime og herefter tilsættes et lille glas rød caviar ( brug gerne lakserogn istedet, men aldrig sort rogn, da det giver en "blæk"-farve.)

Smag til med salt og peber og den er klar til servering.

Til rouladen & rogncremen serveres en lækker sprød grøn salat med friske frugter, f.eks. granatæbler, meloner, mango osv...






Vildsvine kølle med rodfrugter

Køllen prikkes med rosmarin & hvidløg, brunes af på en hed pande og krydres med salt og peber.

Kom forskellige sorter af rodfrugter ( selleri, pastinak. gulerod og persillerod osv.) udskåret i grove tern i bunden af et ildfast fad sammen med hakket løg og flåede tomater, tilsæt gerne piskefløde eller 38% cremefraiche, så det dækker rodfrugerne. Smag til med salt og peber.

Kom den brunede vildsvinekølle så meget ned i væden som muligt. Steges i ovnen ved 180 gr. i ca. 2 timer, må meget gerne trække under folie i ca. 30 min. før udskæring.

Serveres med kogte ris eller kartofler og peberrodssalat med tyttebær og soltørrede tranebær eller en god chutney vil også være perfekt.


Din indkøbskurv

Antal varer: 0
0,00
Fragt:
0,00

Din indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

favorit vin • Skanderborgvej 18-24 • 8000 Århus C • E-mail: mail@favoritvin.dk • Tlf.: 2844 6603 • CVR: 17 55 53 40